Vis andre hvad du går og fanger i Nedre Ryå – og deltag i konkurrencen
om gavekort til lokale lystfiskerforretninger
Vi ved, at der fanges mange fisk i Ryå – gedder, havørreder, ål, aborrer, brasen, skaller, skrubber og rødspætter – både spændende og flotte – og nogle rigtigt store. Vi vil gerne have dig til at delagtiggøre andre i dine gode oplevelser ved åen – således, at de kan få øjnene op for Ryås mange kvaliteter året igennem.
PRÆMIER
Præmie for flotteste/største fisk inden for tre arter:
Vinderfisken vurderes og kåres af bestyrelsen ultimo marts.
1. Havørred – Gavekort på kr. 500,- 2. Gedde – Gavekort på kr. 500,- 3. Aborre – Gavekort på kr. 500,-
JUNIOR KONKURRENCE
Gavekort på kr. 500,-
til flotteste/største fisk på tværs af arter. Udvælges og kåres af bestyrelsen
EKSTRA KONKURRENCE
Ud over disse er der et gavekort på kr. 500 til én blandt alle, som sender et billede i løbet af i år. Vinderen udvælges af bestyrelsen, som ved udvælgelsen lægger vægt på at fangsten kan være overraskende, sjov, flot…
Rapporter din fisk på e-mail til jwb1@c.dk eller send den pr. brev til SNR, Ahornvej 16, 9440 Åbybro
KONKURRENCEREGLER
1. Fisken skal være fanget i Nedre Ryå
2. Fisken skal være fanget på lystfiskergrej
3. Vægt og mål skal oplyses
4. Fangstdato oplyses
5. Anvendt agn oplyses
Du er desuden velkommen til at indsende skælprøve på rekordfisk.
Anmeldte fangster offentliggøres løbende på vores facebookside